Skal man være medlem af en a-kasse?

a-kasse

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal være medlem af en a-kasse eller en fagforening, om der findes regler eller love omkring medlemskab? Så er du ikke den eneste. Derfor vil vi her i denne artikel forsøge at tydeliggøre reglerne lidt. A-kasse er en forkortelse af arbejdsløshedskasse, og det er netop dér, den er god at være medlem af; hvis du bliver arbejdsløs.

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at du ikke er tvunget til at være medlem af en a-kasse. Det er fuldstændig valgfrit. Dog kan det på mange måder bedst betale sig at være medlem af en a-kasse. Det er blandt andet fordi det er a-kassen som sikrer dig økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs. Bliver du arbejdsløs og ikke er medlem af en a-kasse, kan du muligvis få kontanthjælp. Men dagpengesatsen, som er den du får ved at være medlem af en a-kasse er betydelig højere. Det er de færreste i Danmark, som kan leve af kontanthjælp, hvorimod dagpenge bliver vurderet ud fra hvor meget du har tjent inden du blev arbejdsløs. Hertil skal det nævnes, at du ikke med garanti kan få kontanthjælp. Der gælder nemlig også en række krav, som du skal opfylde før du er berettiget til kontakthjælp. Du kan eksempelvis ikke få kontakthjælp, hvis det vurderes at din ægtefælde kan forsørge dig eller hvis du har en formue stående.

Alle a-kasser er i dag statsstøttede, og på den måde er du sikker på at have ret til diverse ydelser, som a-kassen tilbyder. Det er a-kassen, som sikrer at du kan få udbetalt dagpenge og fungerer på den måde som en forsikring. Uanset hvilken a-kasse du melder dig ind i, får du udbetalt den samme sats. Dette er også fordi a-kasserne er statsstøttede, så der gælder nogle kollektive regler for alle a-kasser. Der kan dog være forskel på hvilke ydelser, du får fra a-kassen og hvad du betaler for at være medlem af a-kassen. Mange a-kasser er har en fagforening tilknyttet og i nogle tilfælde får du både a-kasse og fagforening i én. Det er dog stadig valgfrit om du vil være medlem af en fagforening på samme måde som det er valgfrit om du vil være medlem af en a-kasse.

For at være berettiget til dagpenge, skal du blandt andet stå til rådighed på arbejdsmarkedet og du skal være aktivt jobsøgende. Fordelen ved at være medlem af en a-kasse og være aktivt jobsøgende er, at du selv styrer hvilke jobs du vil søge. Du er dermed ikke tvunget til at søge jobs, som ikke er inden for din branche eller som er langt under eller over dine kvalifikationer.

Udover den økonomiske fordel ved at være medlem af en a-kasse, er der også andre ydelser, som du kan nyde fordel af ved at være medlem af en a-kasse. Det er nemlig a-kassen der udbetalinger feriedagpenge, orlovsydelser, efterløn etc. Herudover får du tilbudt vejledningssamtaler med udgangspunkt i at komme hurtigt i job igen, hvilket gavner rigtig mange medlemmer. Dette anbefaler vi også du læser mere om hos Min A-kasse her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *