Arsenal elsker Arsene Wenger?

Arsene Wenger har snart stået i spidsen for Arsenal i et halvt liv. Her kan du læse historien om den franske manager.

De kalder ham for ’Professoren’. På fransk ’Le Professeur’. Og måske er Arsene Wenger en fodboldens videnskabsmand.

Selv har Wenger dog ikke meget erfaring med rollen som fodboldspiller. Fra sin position på den højre midtbane var han i 1975 med til at afværge en truende nedrykning for Mulhouse. Her toppede karrieren som spiller. Ikke videre imponerende.

Men Wenger læste ofte fodboldmagasinet France Football og besluttet snart, at han ville bruge hovedet til at træne fodbold. Franske fodboldfolk begyndte hurtigt at få øjnene op for de evner, som den unge Wenger havde som træner.

Et af de første mantra, som den nuværende Arsenal-træner, Wenger, havde lød: ’Video, video, video’. Ikke med henvisning til det Grand Prix-vindene hit med Brix, men derimod med henvisning til, at han brugte utallige timer på at studere modstanderholdet på video, så han kunne udspille dem med taktisk snilde inde på banen. Det virkede.

I 1983 blev han ansat i den daværende Ligue 2-klub Caën, som betalte ham fyrstelige 3000 kroner om ugen for at stå i spidsen for klubbens bedste hold. Klubben rykkede godt nok ikke op samme år, som Wenger kom til, men noget bemærkelsesværdigt nåede de helt frem til kvartfinalen i den franske pokalturnering.

Det satte skub i trænerkarrieren. Herefter gik turen over Nancy, AS Monaco og videre til Japan, inden Wenger til sidst kunne skrive manager for Arsenal på sit CV i 1996. Her overtog han efter den senere OB-træner Bruce Rioch.

Arsenal og Arsene Wengers møde skulle blive starten til et lykkeligt ægteskab, som kom til at vare i mange år fremover.

De store succeser i Arsenal

I Arsenal har Arsene Wenger fejret store triumfer gennem tiderneMest imponerende må siges at være sæsonen 2003-04, hvor klubben gik ubesejret gennem Premier League for til sidst at lade sig hylde som vindere.

Det er en bedrift, som ingen klub hidtil har formået at gøre Arsenal efter. Måske sker det aldrig igen, at et mesterskab bliver vundet så suverænt.

På holdet var blandt andet Thierry Henry, Robert Pires og Sol Campbell. I spidsen for det hele stod Arsene Wenger, der måtte siges at have noget karrierens højdepunkt.

Arsenal har nemlig fortsat til gode at vinde Champions League under Arsene Wenger.

Ekstremt tæt på kom klubben i 2006, da de stod overfor FC Barcelona i finalen i Paris. Men på to mål i kampens sidste kvarter tabte Arsenal finalen og den største triumf af dem alle på gulvet.

Nu er det ikke sikkert, at det nogensinde komme til at ske, at klubben vinder Champions League med Arsene Wenger i spidsen. Timeglasset ser ud til at løbe ud for den franske manager, og Arsenal er efterhånden blot en skygge af fordums storhed, og tiden hvor der bliver bettet på hans afgang i klubben er kommet.

Til gengæld kan Arsene Wenger se tilbage på et imponerende liv i spidsen for en af de største klubber i engelsk fodbold. Arsenal FC havde næppe været det samme, hvis ikke den offensivt indstillede franskmand var gået ind på klubkontoret tilbage i 1996.

Uden Arsene Wenger er det ikke sikkert, at Arsenal nogensinde havde nået toppen. En tilværelse uden mange trofæer er ikke utænkeligt for London-klubben.

Derfor skal klubbens fans huske at takke Arsene Wenger for alt, hvad han har gjort for klubben. Arsenal vil for altid være synonym med ’De uslåelige’ i 2003-04 sæsonen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *